15 smarte sparetips til hverdagen

1: Lær at bruge 30-dagesreglen.
Hvis du overvejer at købe noget, som ikke er livsnødvendigt, så vent 30 dage, og genovervej dit eventuelle køb. Ofte vil du ikke længere have lyst til at købe det, og du har derved sparet penge – hvis du gør dette til en vane, så bliver det hurtigt til rigtig mange penge du sparer.

2: Lav en indkøbsliste.
ALDRIG gå ind i en butik uden at vide hvad du helt præcis skal have. Dette medfører impulskøb, og du kan bruge flere penge på unødvendige varer, end nødvendige. Ved at bruge “Jeg finder ud af, hvad jeg skal købe”-mentaliteten, kan du ende med at købe en masse unødvendige varer. Derudover skal du aldrig gå på indkøb, mens du er sulten eller tørstig, da du derved meget lettere bliver fristet til at købe unødvendige varer (slik, snacks, sodavand).

3: Brug (online) tilbudsaviser
Tilbudsaviser er geniale! Da de som regel gælder i en uges tid af gangen, er det en perfekt måde at få konstrueret en madplan. Se hvad der er billigt i den kommende uge, og planlæg din madplan ud fra det. Ugen efter er det måske nogle andre tilbud, og derefter spiser du altså ikke det samme hele tiden.
De online tilbudsaviser er gode, hvis du står og mangler en enkelt ting, men ellers er det nemmest at købe dine varer i en discountbutik, såsom REMA 1000. Det er selvfølgelig op til en selv, at man vil sprede sine køb i flere forskellige butikker, og derved muligvis spare endnu mere.

Tilbudsaviser fra Netto.

4: Planlæg dine måltider efter tilbudsavisen
Som nævnt i punkt 3, så er tilbudsaviserne geniale til at lave en madplan udfra. Det er billigere, og det kan spare dig for en masse besvær.

5: Køb kædernes egne mærker
De fleste kæder har deres egne mærker. Føtex har eksempelvis Budget, som er noget billigere end konkurrenternes varer.

6: Tag en indkøbspose med
Rigtig mange har en pose til at hænge derhjemme, som indeholder … flere poser. Dem kan du ligeså godt gøre brug af – der er jo ingen grund til at de ikke bliver brugt. Rigtig mange gør dette, og vi vil både:
1) Spare penge.
2) Spare miljøet.
Det er en win-win-situation, uanset om du går op i økonomi, klimaet eller begge dele.
Som en bonus-info, så kan indkøbsposerne også bruges som skraldeposer, hvis hanken er blevet dårlig.

7: Skift de gamle pærer ud med LED-pærer
De gamle pærer elsker at forbruge strøm!
En LED-pære er en super smart investering, og de tjener sig selv hurtigt ind igen. En LED-pære er langt billigere at holde kørende, end en almindelig pære, og de holder generelt også meget længere.

8: Sluk lyset
Når du går ud af et rum, så husk at slukke lyset. Man tænker måske, at det da ikke gør så meget, hvis det står tændt et par minutter, men over et år, bliver det lynhurtigt til rigtig mange timer. At slukke lyset sparer både din tegnebog, og miljøet.

9: Sluk fjernsynet
Ligesom med lyset, så sluk fjernsynet, når du ikke bruger det. Mange af os har TV’et til at køre, uden vi reelt set ser på det. Vi sidder måske med vores telefon, eller snakker med familien. Så er der jo ingen grund til at fjernsynet bruger strøm, og dermed penge.

10: Få en programmerbar termostat
De gamle termostater er måske slukkede om sommeren, men bruges flittigt om vinteren. Der har man dem måske til at stå på en 2-3-4-stykker, alt afhængig af, hvor koldt det er. Det kan de stå på igennem hele vinterhalvåret, og det bliver hurtigt til mange penge. En programmerbar termostat er billigere, men den er også væsentlig mere “nice” at have. Hvis du står op kl. 7 om morgenen, kan du indstille din termostat til at tænde kl. 6, og så slukke igen kl. 8, når du tager afsted på arbejde. Så kan du vælge at tænde den igen kl. 14, hvis du er hjemme kl. 15. Dette gør, at du altid har et velopvarmet hus, uden det står tændt hele tiden.

11: Opsig ubrugte medlemsskaber
Jeg kender det selv. Jeg har et fitnessabonnement, som jeg ikke har brugt i, hvad, 3 måneder? Det koster 175,- om måneden, og på 3 måneder er det 525 kroner, som jeg har smidt ud af vinduet. Det har ikke gavnet mig, overhovedet. Jeg er hverken kommet i bedre form eller blevet stærkere. Derimod har det kostet mig 525 kroner. Jo, det er rart at tænke: “Jeg har et fitnessabonnement – jeg er sund”, men det er samtidig også rart at tænke: “Jeg har 525 kroner, som jeg selv bestemmer hvad jeg vil bruge til”.

12: Vand > Sodavand
Jeg var, da jeg var yngre, nærmest afhængig af sodavand. Det render hurtigt op i mange penge, og så er det slet ikke sundt. Jeg besluttede mig for at skære kraftigt ned i mit sodavandsforbrug, og det kunne hurtigt mærkes både på energien og på økonomien. Vand er langt sundere, billigere, og med lidt tilvænning, kan det næsten smage bedre.

13: Medbring en madpakke
Denne post er ekstremt vigtig, selvom mange ikke vil indse det. På mit nuværende arbejde kan en frokost sagtens løbe op i cirka 35 kroner. Jeg arbejder cirka 20 dage om måneden. Hvad giver det på en måned? 700 kroner! Jeg siger det igen – 700 kroner! Det er jo sindssygt mange penge, hvis man gør det op på et år. Der er det 8400, som du kunne have brugt på så meget andet, eller sparet op / investeret. Det koster selvfølgelig også at lave en madpakke hjemmefra, og det er da også mere besværligt, men det sparer dig stadig for i hvert fald 75%. Tag rester med fra aftensmaden dagen før, og tag rugbrød med de dage, hvor aftensmaden ikke egner sig til middagsmad.

14: Husk en drikkedunk
Lidt det samme som med madpakken, så forsøg at tage vand med hjemmefra. Dette er dog ikke kun på arbejdet. Det er meget forskelligt hvad vand koster, men det er hurtigt mange penge, som man sagtens kunne spare. Tag en drikkedunk med, når du tager ud. Så er du heller ikke tørstig, og fristes derved mindre til at købe eksempelvis sodavand, juice eller andre drikkevarer, som er dyrere end vand.

15: Brug en prissammenligningstjeneste ved større køb
Man kan hurtigt google sig til en – jeg bruger eksempelvis PriceRunner. Jeg købte eksempelvis mit fjernsyn og min computer ved brug af PriceRunner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *